Igangværende projekter

Alfa Tower

7536 7701oxdal@oxdal.dk

Se hos mægler

Se tegninger


Alfa Tower

Er navnet på Vejens nye højhus.

To bygningskroppe rejser sig fra Vejens nye smukke 2-etagers bibliotek, som kommer til at indeholde alt, hvad et moderne bibliotek skal indeholde ud over bøger. Skiftende udstillinger, kulturelle oplevelser samt cafémiljø til inde- og udeophold samt meget, meget mere. Tiltag, som vil gøre pladsen omkring Alfa Tower til et nyt dynamisk, pulserende opholdsområde i Vejen!

I lejlighederne bliver der for langt de fleste en helt unik udsigt over både by, skov og landskab. Der er ved projekteringen lagt stor vægt på lysindfaldet. Der er taget hensyn til både morgensol, aftensol og ikke mindst udeopholdet på de meget store altaner, som giver en optimal udsigt, da lejlighederne er orienteret mod flere verdenshjørner. Alle lejlighedernes primære opholdsrum er med lysindfald fra mindst 2 sider.

Genkendeligheden fra de gedigne teglbygninger ved den gamle Alfa-bygning er videreført i bastionsdelen, der udgør biblioteket. Store teglpiller placeret vinkelret på bygningen åbner underetagen mod den ankomne. Materialevalget har i det hele taget høj prioritet, såvel funktionelt som kvalitetsmæssigt.

Ud over de 30 lejligheder, rummer bygningen som førnævnt bibliotek. Herudover findes elevatorer, parkeringskælder teknikrum, cykelkælder, renovationsrum, ligesom hver lejlighed har depot i kælderen tæt ved trappe/elevator.

Vi glæder os til at fremvise projektet, hvor de første lejligheder forventes klar til indflytning omkring 1. marts 2018 – og er man tidligt ude med købet, er der naturligvis mulighed for at have medindflydelse på valg af inventar, farver samt gulvbelægning.

Salg og administration varetages af EDC Kronholm & Slangerup, som kan kontaktes på tlf.75 36 45 66.

Det er en fornøjelse at kunne tilbyde lejligheder i en ny type bygning i Vejen – ikke mindst fordi, at der er tale om lejligheder i en meget høj kvalitet, på en unik placering!

Rejsegilde for Alfa Tower

Traditionen tro flages der ved rejsegildet også for Alfa Tower i Vejen. Vi er stolte over at kunne fejre milepælen med alle de fremmødte fra lokal området, som godt kan glæde sig til åbningen af deres nye bibliotek og de 30 flotte lejligheder.